Mille håbede, at der snart tikkede en mail ind fra hendes ven Rune. Mille havde nemlig sendt ham en mail med overskriften øvelokale København, hvor hun havde sat et link ind til nogle forskellige øvelokaler i København, som hun havde fundet på hjemmesiden refshalen.dk. De to havde længe spillet sammen, og i al den tid havde de også ledt efter et godt øvelokale i København. Nu havde Mille dog endelig fundet en god hjemmeside, hvor de helt sikkert kunne finde et sted, som de kunne bruge. Mille havde derfor nu kun spænding til overs for, om Rune han også ville synes om de steder, som hun havde fundet og sendt ham i den mail med øvelokaler København.
Mens Mille sad og ventede, besluttede hun sig for, at hun lige så godt kunne få skrevet det brev til sin mormor, som hun havde tænkt sig at skrive. 
Milles mormor elskede at modtage post af den gode, gammeldags slags, og derfor skrev Mille en gang imellem et brev til hende. Det tog aldrig Mille særlig lang tid, og hun vidste, at hendes mormor ville blive ih så glad. Når Mille mødtes med sin mormor, plejede hendes mormor nemlig altid at nævne, at hun stadig blev så glad for Milles breve. Det var Mille jo kun glad for at høre.
Da Mille var færdig med brevet, var der endnu ikke kommet svar fra Rune. Mille besluttede derfor, at hun ville gå ned og poste brevet med det samme. Så måtte Rune også have svaret, når hun kom tilbage igen.
Skriv et svar