Det havde godt nok været en travl dag på arbejdet. Mille arbejdede som pædagog i en børnehave, og mens nogle dage forløb stille og roligt, så var andre dage meget travle og hektiske. Denne dag havde været en af de hektiske. Mille havde pustede på mange knæ, der var blevet skrabet og havde tørret et uendeligt antal af snotnæser. Derudover var der sygdom i personalegruppen, så de havde skulle løbe ekstra stærkt denne dag. Nu var dagen dog ovre, og Mille var glad for, at hun var sluppet ud på den anden side med blot en smule energi i behold.
En cykeltur

Mille glædede sig nu til, at hun skulle hjem og hive sin yogamåtte frem. Så kunne hun nemlig få den afspænding og afslapning, som hendes krop havde skreget på hele dagen. Hun havde nemlig ikke sovet særlig godt de sidste to nætter, så nu trængte hun godt nok til at slappe af. Først skulle hun dog lige klare den lange cykeltur hjem. Normalt plejede Mille at elske den tur, for det var sådan et hyggeligt sted, hun cyklede. Først cyklede hun lidt inde i byen, og der var altid en masse spændende mennesker at kigge på. Derefter cyklede hun et stykke længere ude på landet, og der var altid så fint med markerne og en masse dyr, som gik og græssede. Det kunne næsten ikke være bedre. lige denne dag havde Mille dog en strid modvind mod sig, og det var rigtig irriterende. Normalt glædede hun sig over at forbrænde nogle ekstra kalorier, men denne dag glædede hun sig blot til at komme hjem.
Skriv et svar