Posten kommer

Posten kommer

...altid for sent

  • Hjem
  • Send en mail

juni 17, 2012 Af Post Skriv kommentar

Hvor blev lillepigen af?

Så havde lillepigen sørme fødselsdag igen. Faktisk er hun ikke så lille mere. De dage, hvor hun var mest glad for en plysbamse er for længst et overstået kapitel. 

I dag er det helt andre ting, der står på ønskesedlen: smartphones, sminke, højhælede sko og en hel masse andre ting, som jeg – som far – ikke fatter en meter af. 

Til sin fødselsdag fik hun et gavekort til matas.dk, så hun selv kunne købe neglelak, læbestift, lipgloss og de andre ting, som er et must, når man lige er fyldt 10 år.

For mange år siden, dengang en mobiltelefon hverken kunne gå på nettet eller fortælle mig, hvor jeg var, besluttede min kone og jeg, at vores børn først skulle have mobiltelefon, når de var (i hvert fald) 12 år. Gæt hvem der blev overhalet indenom af udviklingen… Vores datter fik sin første telefon da hun var 7 år. Og hun fik da også familiens første smartphone. Hun brugte sine penge fra påske og sparebøsse til at lægge den ene halvdel af telefonens pris. Den anden halvdel klarede vi.

Hvor blev lillepigen af?

Heldigvis er hun (endnu) ikke så bevidst om, hvilke mærker hun går i. Men lur mig, om ikke også det kommer. Der er da allerede små tegn på, at hun heller vil en tur i en lækker webshop end en tur i Tøj & Sko, hvor vi har købt meget tøj til hende.

Hun har også fået øjnene op for, at det er smart at ønske sig penge. De kan jo byttes i alle butikker til noget, som man godt kan tænke sig.

 

Skrevet i: Alt Tags: foedselsdag, matas.dk, mobiltelefon, Penge

« Sommerferie i Florida?
Parret der glemte børnenes møbler »

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste indlæg

Min blind date med Peter

Kvinde – bare i miniformat

Vind giver arbejde

Er du på udkig efter nyt køkkenudstyr?

Hvilken sport?

Blomster og vanding

KONTAKT

  • Råsted Kirkevej 9,7570 Vemb
  • +45 36991313
  • info@post8410.dk

FORBIND MED OS

  •  Twitter
  •  Facebook
  •  Googleplus
  •  Instagram

VI ER SIKRE

Security På Post8410.dk tager vi din sikkerhed seriøst og arbejder konstant på at gøre den bedre.  
 
COPYRIGHT © 2025 · RÅSTED KIRKEVEJ 9, 7570 VEMB | CVR: 28823282 | TLF. +45 36991313

Copyright © 2025 · Divine theme by Restored 316