Hun er slet i tvivl, min lille pige. Som slet ikke er så lille mere. Hun er stor nok, til at vide at der findes sådan noget som Instagram, Zalando, og det er endda hende der har fortalt mig om womenswall. Ja, kvinder bliver meget tidlinger ekvinder end da jeg var barn.
Ellen er bare 10 år, men hun ved hvad en modeblog er, og hun kan både regne den ud og gange og dividere. Selvfølgelig har hun som alle andre små piger ting hun stadigvæk skal lære, men jeg er fuld af ærefrygt, for alt det hun kan.
Til jul fik hun en symaskine, nu her knap 3 måneder efter har hun lært sig selv at sy – alt fra brødkurve til nogle faktisk ret vellykkede kjoler. En dag, får hun måske også en plads på hjemmesiden her – en ny Stella Mccartney. Watch out world, here she comes.
Eller fordi hun – som jeg ofte siger kærligt – men dog med nogen omskrivning siger til hende – hun har et stort dramatisk talent, så hun skal måske være skuespiller. Det er en anden måde at sige på, at hun godt kan være bundhysterisk, og fuldstændig bundforkælet. Den lille møgunge. Men jeg ved jo godt hvem det er, der forkæler hende. Hendes curlingforældre, mig – og hendes far. Det er bare så svært ikke at være fuldstændig forelsket i hende.
Kærlighed og konsekvens
Jeg trøster mig med, at de kloge siger at man ikke kan elske et barn for meget. Det handler om, at give kærlighed og konsekvens. Begge dele har jeg rigeligt at vil jeg mene. En god veninde har lært mig, at man inden for pædagogikken taler om fleksibel konsekvens.
Det betyder, at der er faste rammer – men at de nogle gange kan bøjes. Men kun nogle gange. Som for eksempel når vi herhjemme. 2-3 gange om året har omvendt dag. Så er det, at vi starter med desserten, eller spiser varm til til morgen, og muesli til aftensmad. Det styrker kreativiteten at gøre tingen på en lidt anden måde end ellers. Hun elsker det, og synes at det er vildt sejt at være crimewriter på den måde.
