Mine børn kan ikke vente med at komme ud og lege i sneen. De sidste par år har det været en sand fornøjelse for dem at de har kunnet lege i sneen fra november til engang i marts og de har virkelig nydt det. Normalt er de ikke så meget for at lege udendørs og specielt ikke når det er koldt, mørkt og vådt udenfor, men når der ligger dejlig hvid sne, så er de næsten ikke til at få ind igen.
I år har vi derfor valgt at købe en Me Too flyverdragt til dem begge, da vi har fået at vide, at de har en god vandtæthed og at de samtidig er så slidstærke, at de ikke går i stykker selvom man leger lidt vildt i dem. Nu må vi se om det kommer til at passe, men det er forsøget værd.
De tidligere år har vi valgt at købe nogle billige modeller fra Bilka og det har ikke været den store succes. Når det var frostvejr, så var de gode og varme, men når sneen var våd, så kunne det ikke undgås at vandet kom igennem og at begge børn blev godt våde og dermed kolde.
Så nu håber vi, at de ekstra penge vi har brugt vil være givet godt ud, så de ikke på samme måde skal rende rundt og være våde med fare for at blive syge af det. Det er så dumt at blive våd hvis man med lidt ekstra omtanke og en lille investering kan undgå det.
Skriv et svar