Det er paradoksalt nok et kæmpe arbejde at lave en vedligeholdelsesfri have. Helt arbejdsfri bliver jeg selvfølgelig ikke, det er der ingen der gør, når de har en have. Muligvis med en naturgrund som undtagelse.
Men for det første, er der stadig lidt naturpleje på en naturgrund – og for det andet tror jeg at der er flere fra vores grundejer forening der vil få kaffen galt i halsen, hvis jeg laver et vildnis her i nummer 5, på Skolevej.
Næ, så jeg er i gang med at etablere et japansk inspireret stenbed, med hvidt perlegrus, 3 kæmpestore marksten – der var helt gratis – men som koster en formue at få transporteret, og en smuk, og meget speciel klematis der kan slynge sig i et grafisk mønster hen over stenørkenen.
På fliserne – herregårdssten står der masser af pyntegrønt i krukker. Skønne, spiselige urter i højbede – og nogle få, men smukke og frugbærende paradisæbler. Om et par år, når det hele er færdigt, så kan jeg slappe af sætte mig på en stol og nyde synet. Med en god kop kaffe naturligvis – kaffe gør bare alting bedre.
Av, av, av
Men lige her og nu værker det i min krop – fingrene gør ondt og er fyldt med hård hud, vabler plager mine fødder, og musklerne er ømme.
Jeg skal en tur forbi matas webshop hurtigst muligt og købe noget lindring. Det kan kun gå for langsomt. Det er det samme teater hvert år. Jeg elsker det, og glæder mig så meget til at komme igang, at jeg tager alt for hårdt fat.
Skriv et svar